Ta’ testen. Tager du ansvar eller overansvar?

1. Bebrejder du ofte dig selv og andre?

2. Føler du dig ofte som et offer?

3. Føler du dig ofte overbebyrdet fra alle sider?

4. Føler du dig ofte drænet?

5. Føler du dig ofte fyldt op?

Eller

1. Tager du ansvar for dig selv?

2. Føler du, at du har stor indflydelse i dit eget liv?

3. Føler du dig generelt ressourcefuld og kraftfuld?

4. Føler du, at du har et valg?

5. Føler du tillid til dig selv?

Svarer du JA til min to ud af de første fem spørgsmål, tager du OVERANSVAR, og jeg gætter du, at du næsten føler dig træt nu. Det er så opslidende at tage overansvar. Lad mig med det samme slå fast. Du tager ikke overansvar, fordi du er dum. Du tager overansvar i dag, fordi det var en af dine copingstrategier som barn.

Måske voksede du op med en uforudsigelig forælder, hvis humør og tilstand påvirkede hele familien. Måske med en forælder der var meget kritisk, råbte og var verbalt truende og/eller fysisk slog. Måske med en forælder der græd meget og fortabte sig i egen sorg.

Pointen er, at du følte dig utryg som barn, og udviklende evnen til at fornemme stemningen i huset, så du kunne forsøge at gøre hvad der skulle til, for at føle dig så tryg som mulig. At tage overansvar for stemningen i huset og/eller for en/begge dine forældre var en copingstrategi du udviklede for at tage bedst mulig vare på din overlevelse. For at føle dig (mere) tryg. Det er helt instinktivt.

Desværre lærte du så ikke hvordan du tager kærligt ANSVAR for dig selv. Men det kan du lære i dag som voksen. Begynde at flytte dit fokus fra andre voksne tilbage til dig selv. Og heldigvis:

Jo mere ansvar du tager for dig selv og dit liv, jo mindre overansvar (for andre voksne).        

I dag kan vi reflektere over, hvad det egentlig betyder at tage overansvar for andre voksne. Det betyder, at du vælger at se andre voksne som ofre, der er ikke ved, hvad de ønsker/vil. At du faktisk ved bedre end dem selv hvad de skal/vil/ønsker. Men hvordan kan du egentlig vide det? Det ved vi selvfølgelig ikke. Du er jo ikke inde i deres krop og kender jo ikke alle deres erfaringer, mærker deres nervesystem, føler alle deres følelser eller hører alle deres tanker eller i øvrigt ved hvad de skal lære i livet.

Så det var en måde at skabe tryghed for dig da du var barn. Men som voksen spænder du faktisk ben for dig selv, idet du giver alle andre det fokus og den energi du skal bruge på dig selv som voksen, for at håndtere dit liv.

Så anerkend dig selv og dine medmennesker og ha’ tillid til, at de har deres egen Vej her i livet. Ligesom du har din Vej her i livet. Vi skal alle lære som voksen at tage ansvar for os selv. Det gør også livet meget lettere og en hel del glædeligere og sjovere.

At tage 100% ANSVAR for sit eget liv betyder, at du tager din kraft og styrke til dig, og bliver kaptajn i dit eget liv. Ikke at det er uden udfordringer eller er nemt, men der betyder at du VED, at du har indflydelse i dit eget liv.

• Indflydelse på hvor meget energi du vælger at give din indre kritiker og den gamle velkendte følelse af ikke at være go nok.

• Indflydelse på hvordan du vælger at forholde dig til det, der sker omkring dig.

• Indflydelse på, hvordan du takler dine udfordringer i dag som voksen.

• Indflydelse på at fylde dig op med energi og give dig selv en opløftende hverdag.

At have indflydelse er det modsatte af at være og føle sig magtesløs.

Du kan godt have masser af kærlig forståelse og dyb medfølelse med andre mennesker og hjælpe dem hvor du kan, blot VED du, at ligesom dit liv er dit ansvar, er deres liv deres ansvar. Og netop den viden kan fjerne tunge byrder fra dine overbebyrdede skuldre!

I takt med at du tager mere og mere ansvar for dig selv og holder fokus der, kan jeg garantere dig, at du vil tage mindre og mindre overansvar. Summen er altid konstant, og det er et fuldtidsjob at tage ansvar for sig selv (og sine børn, hvis du har det). Det er et af de mest værdiskabende og kærlighedsfulde job vi kan påtage os -og som belønner dig tifold. 

PS: Svarede du JA til de sidste fem spørgsmål, tager du ANSVAR for dit eget liv, og jeg gætter på, at du allerede er videre i fuld gang med at leve og nyde…..