Derfor bekymrer du dig – og sådan får du et (næsten) bekymringsfrit liv
Bekymrer du dig for meget?
Du kan måske ikke helt undgå bekymringer, men du kan undgå, at de styrer dit liv.
Først lidt om vores biologi.
Vores evne til at forestille os fremtiden betyder samtidig, at vi bekymrer os om fremtiden. Evnen til at forudse trusler og farer har været fundamental for vores overlevelse. Tanken om, hvad der kan gå galt, har hjulpet os til at foregribe begivenhederne, så vi bedre kunne undgå livsfarlige situationer.
Det ligger helt instinktivt i vores ældste del af hjernen, som vi har tilfælles med både salamander og elefanter. Et 120 millioner år gammelt stykke arvegods, der er så stærkt og så grundfæstet, at det til enhver tid kan sætte den nok så avancerede rationelle neocortex hjerne ud af kraft.
Bekymringer virker “sande” og “vigtige”, fordi de vækker stærke følelser. Men blot fordi noget vækker stærke følelser, behøver det ikke at være sandt. Frygt er en af vores allerstærkeste følelser, fordi den bidrager til at sikre vores overlevelse. Frygten aktiverer vores alarmberedskab for at få os til at forholde os til en situation -frygten fortæller os, at det her er vigtigt. Problemet er bare, at det måske slet ikke er vigtigt. Det var bare en del af vores nervesystem og hjerne, der repeterer uvirkelige skræmmebilleder. Men det føles vigtigt, fordi frygten er virkelig.
Gentagne bekymringer er ikke vigtige. Tværtimod! De ødelægger glæden ved at være tilstede i Nuet. Fjerner begejstring og tilfredshed. Ligesom sindssyge fanatikere skaber de ufred, splittelse og (selv-)undertrykkelse.
Mange mennesker tror bevidst eller ubevidst, at bekymringer hjælper dem til at reducere evt. kommende smertelige og sorgfyldte situationer og hændelser. Men bekymringer der ikke fører til konkrete handlinger, hjælper aldrig. Som i aldrig. De holder os i stedet fast i et endeløst hamsterhjul, hvor vi repeterer de samme forfærdelige udfald og skræmmebilleder om og om igen, hvilket meget ofte fører til, at vi bliver handlingslammede.
Når vi er stressede og bange, evner vi ikke at tænke hverken kreativt, rationelt eller konstruktivt, da hele vores system er fokuseret på at overleve. Og overlevelse kommer altid før nydelse og glæde og hensigtsmæssige konstruktive løsninger. For disse parametre er forbundet med at LEVE, og det er nogle helt andre strategier end overlevelsesstrategierne.
Bekymringer kan være meget. At være bekymret for sygdom og ulykke er naturligt. Men det er vores valg hvor meget energi vi vil give frygten og bekymringerne. Mange af vores bekymringer kan være skabte bekymringer, fx hvad andre tænker om mig eller hvad nu hvis….
Der er stor forskel på at være bekymret over, hvordan datteren skal komme alene hjem fra festen eller om alle kan lide dig. Det første kan du gøre noget ved. Det andet kan du ikke. Og når du ikke kan handle, vil bekymringerne dræne dig for energi og glæde. Så du kan lige så godt beslutte dig for at øve dig på ikke at bekymre dig om det du alligevel ikke har nogen indflydelse på og kan handle på - fx hvad andre tænker eller om de synes om dig.
Vi kan bruge hele livet på at få andre til at synes om os. MEN andre menneske tænker det de gør ud fra deres personlighed, viden og erfaringer og hvor de står i livet, og det har intet med os at gøre.
Lad mig gentage det, så du aldrig glemmer det: Andre menneske tænker det de gør ud fra deres personlighed, viden og erfaringer og hvor de står i livet, og det har intet med os at gøre.
Med andre ord: Andres menneskers mening om dig, siger mere om dem end om dig. Synes de du er flot og skøn, fortæller det noget om deres præferencer og hvilke egenskaber de tillægger skønhed. Det kan selvfølgelig være formet af vores kultur og medier. Det vigtige er, at det ikke siger noget om din skønhed.
Vi kan i stedet arbejde med at elske os selv og have kærlig forståelse med os selv og andre. Fokusere på os selv og leve et liv, hvor vi står inde for vores adfærd og handlinger.
Den super gode nyhed er, at bekymringer “bare” er tanker. Og tanker kan ændres. Så næste gang du bekymrer dig, så stop op og forhold dig til din bekymring (uden fordømmelse).
Spørg dig selv:
Hvordan ved du helt konkret at det vil ske?
Hvordan ved du at vedkommende tænker sådan og/el vil gøre sådan?
Hvad opnår/undgår du ved at tro sådan?
Hvorfor vælger du at holde fast i den forestilling/bekymring?
Hvad føler du? (ikke hvad tænker du om følelsen, men hvad føler du - er du ked af det, usikker, nervøs, føler du sig svigtet eller såret, føler du dig afvist eller ensom? Bare mærk følelsen og accepter at den er der lige nu, og at du godt kan rumme den, så letter det indre pres)
Nogle finder det svært at skelne mellem bekymring og omsorg. Men der er kæmpe forskel. Omsorg udspringer fra kærlighed modsat bekymring der udspringer af frygt.
Fx hvis en af dine kære skal opereres, kan man være bekymret for hvordan det vil gå. Men bekymringen er ingen nytte til, hvis den ikke fører til omsorg; fx at tilbyde sin hjælp, tage med på hospitalet mv. og så i øvrigt acceptere, at du ingen indflydelse har på hvordan operationen forløber, men at du vil være der for din kære uagtet.
Som sagt er bekymringer “bare” tanker. Og tanker kan ændres. Vi kan vælge at tro på og glæde os til det gode ved morgendagen, og hvad fremtiden bringer, eller vi kan give opmærksomhed og bekymre os om alt det svære og mulige forfærdelige udfald - det valg har vi. For selvom vi tror vi kan gætte os til udfaldet af en given fremtidig situation, ved vi det jo ikke. Vi ved ikke hvad andre tænker og gør. Men vi kan forholde os til vores følelser.
Vi kan have en tendens til at tro at vores tanker og følelser er Sandheden.
Men det er helt essentielt at huske på, at vi har tanker og følelser, men at vi ER MERE END vores tanker og følelser. Ellers bliver vi nemt slave af dem. Vi har tanker og følelser, men vi er jo ikke kun vores tanker og følelser. Vi kan derfor konkludere, at vi er mere end en “tilfældig” tanke og følelse.
Med denne viden kan vi øve os i at have perspektiv på vores tanker og følelser, i stedet for udelukkende at identificere os med den ubehagelige tanke og/eller følelse der lige nu fylder os.
Vi skal lytte til vores følelser, men vi skal ikke altid lade dem styre vores handlinger. Problemet er, at vi har en tendens til altid at sætte følelserne i første række. Specielt hvis det er noget vi frygter. Det er jo sjældent vi identificerer os 100% med en positiv følelse, og tror at alt nu vil være godt fremover.
Stop bekymringerne og find ud af om du har nogen ydre indflydelse på den situation/begivenhed du bekymrer du om
Hvis JA; hvad kan du så konkret gøre for at påvirke situationen/begivenheden? Vær kreativ og løsningsorienteret
Hvis NEJ; så øv dig på at slutte fred med, at du ingen indflydelse har på situationen/begivenheden. Det er livet. Vores helt store indflydelse ligger i, HVORDAN vi håndterer de udfordringer og smertelige erfaringer vi støder på i livet. Det er meget få ting i livet, vi reelt har kontrol over. Det er en vigtig erkendelse.
Modgiften til frygt er tillid. Vi kan øve os på at kultivere tilliden til os selv og vores evne til at håndtere livets udfordringer. Opbygge troen på, at vi har indflydelse i vores liv. Lære hvordan vi håndterer livets udfordringer med indre styrke og kærlighed fremfor fordømmelse og hårdhed.
Vi kan begynde at se os selv i et mere kærligt og opbyggeligt lys og forestille os glædelige begivenheder og ønskværdige scenarier. Det giver mere selvtillid, selvværd og overskud til at handle og ændre på det, der kan ændres. Resten må vi slippe. At kunne rumme vores magtesløshed i mange af livets svære øjeblikke er en livslang proces. Og kærlig forståelse, omsorg og tillid til dig selv er metoden.
9 konkrete og effektive teknikker til et (næsten) bekymringsfrit liv:
Dyrk tilliden. Tilliden til dig selv, andre og livet. Beslut dig for at ha’ tillid til, at hvad der end sker, vil du håndtere det på bedst mulig måde
Dyrk taknemligheden. Vær’ taknemlig over alt det dejlige, du har i dit liv
Dyrk glæden. Glæd’ dig selv og andre hver eneste dag med et venligt smil
Dyrk tolerancen. Ha kærlig forståelse og tolerance for dig selv og andre
Dyrk NUET. Fokuser på at være mere tilstede i livet, for bekymringer handler aldrig om lige nu og her, men altid om vores forestillinger om fremtiden
Eksperimenter med at rykke fokus fra katastrofale tanker til mere konstruktive tanker
Eksperimenter med at tillægge dig selv, situationen og andre mennesker positive motiver
Eksperimenter i ikke at tage livet/situationer/hændelser for personligt
Eksperimenter i at mærke hvad du føler, når du bekymrer dig. Ikke hvad tænker du om følelsen, men hvad du føler. Er du ked af det, usikker, nervøs, føler du sig svigtet eller såret, føler du dig afvist eller ensom? Mærk følelsen og accepter at den er der lige nu, og at du godt kan rumme den, så letter det indre pres -og bekymringerne.